Samarbejde med Stof og Samfund
Samarbejd med os
Vi søger kontakt med organisationer, forskningsmiljøer, fagpersoner og andre, der vil bidrage til bedre forebyggelse, behandling og vidensdeling.
Har I viden, erfaringer eller en idé til samarbejde, vil vi gerne høre fra jer.
Stof og Samfund ønsker at blive den nationale vidensbank på rusmiddelområdet, ved at indsamle praksisviden fra behandlingsområdet, overvåge udviklingstendenser, kombinere forskning og erfaringer fra praksis og skabe bedre beslutningsgrundlag for samfundet. Målet er at gøre os alle bedre i stand til at handle proaktivt fremfor reaktivt..
Vær med fra begyndelsen
Stof og Samfund er under opbygning.
Støtte i etableringsfasen kan hjælpe os med at opbygge foreningen, samle faglige netværk og udvikle de første aktiviteter og materialer.
Vi søger bidrag fra fonde, organisationer, virksomheder og private. Bidrag kan også være faglig viden, tid, netværk eller praktisk hjælp. Vores faglige uafhængighed er grundlaget for arbejdet.
Vi tager kun imod støtte, der er forenelig med vores formål.
Bidragydere får ikke indflydelse på vores faglige vurderinger eller konklusioner.
Del din viden
Har du personlige erfaringer med at søge hjælp, viden om nye tendenser eller kendskab til forebyggelse og behandling, der gør en forskel?
Vi vil gerne høre fra fagpersoner, forskere, pårørende og mennesker med egne erfaringer.
En enkelt erfaring fortæller ikke hele historien, men når vi sammenholder erfaringer med forskning og anden viden, kan vi få øje på spørgsmål, der kræver mere opmærksomhed.
Skriv en kort beskrivelse til os, med din viden eller erfaring, men undlad følsomme personoplysninger og oplysninger, der identificerer andre.
Du kan henvende dig anonymt.

